Sardinien dec '03 - jan '04

Deltagere: Kåre Øst (KØ), Rolf Øst (RØ), Marianne Øst (MØ),Christian Øst (CØ), Mette F Reinertsen (MR), Rikke F Reinertsen (RR) og Steinar Laumann(SL)

Sardinien: Ø i middelhavet
Aktuelle lufthavne: Alghero(ryan) & Olbia(norwegian)
Fjeldgrund: Meget sammensat fjeldgrund. Mest limestone men også basalt og granit (og en masse andet som jeg ikke ved hvad er)
Klatring: Over hele øen, men særlig koncentreret i Golfo di Orosei på østkysten
Caving: Over alt
Oversætning av ord: For de lingofile blir ord først oversat fra sardinsk (Sardo) til Italiensk (Italiano) og sidst til dansk eks:(Oche (Sardo) - Foce/voce (Italiano) - Rabalder/Stemme (Dansk))


Med bilen fuldlastet med klatre-, grotte- og dykkerudstyr, rejste KØ RØ og MR gennem Europa - færge Livorno - Olbia - ankomst Cala Gonone (Golfo Di Orosei) klokken 0800 17/12. Ankomst MØ & CØ (mor og far) Alghero (hentet med bil, men det går bus) 18/12.



Grotta sa Oche 19/12 (Oche - Foce/voce - Rabalder/Stemme - navnet opstået pga vandet som render/har rendt nedover den forholdsvis store (15x8 meter) indgang)
Denne grotte har meget let adkomst med bil ca 60 minutter fra Cala Gonone. Grotten står i forbindelse med Grotta SU Bentu (Bentu - Vento - Vind) via en sifon, og er således en del av Sardiniens 2. længste system ca 15 km). Efter ca 100 meter er det en lille sø, hvor vi snorkle-udforskede søen. Medbragte flasker og lungeautomater blev ikke taget i brug (holdets samlede dykkerfaring er ganske stor - men indehaves stort set bare av CØ, og pga dette og de meget fascinerende, men også uhyggelige dybder og trange passager - aftaltes det at vente med flaskedykning til en anden gang)

Grotta sa Oche 19/12
RØ og CØ dykker med flaske, men med masser af luft mellem overfladen og klippen. KØ er overfladepersonale, snorklende i overfladen, og indser hurtigt at med neoprendragt uden blybælte, kan han ikke være til meget hjælp om noget skulle gå galt med dykkerne. Brødrene K og R Øst er ikke i tvivl om at dykning (både ude og inde) er en del af deres fremtid...



efter nogen dage med klatring...



Grotta Toddeito/Nuovo 26/12
Denne grotte blir tydeligvis brukt i turistsammenheng, men den eneste turisfacilitet er stigen som fører en ned i den 8 meter dybe startpitch. Herfra skråner gulvet nedover mod en stor sal, med massive formationer særlig i midten af salen. Før denne er det ca 15 meter pitch ned i de mindre smukke nedre regioner. Salen er rigt dekoreret, et prakteksemplar på Sardinsk grottearkitektur. En passage, vanskelig å finde, fører fra bunden af 1.sal ind i et nyt sirkulært rum med en diameter på ca 35 meter. Også her er det en massiv colonne i midten. En åpenbar gang fører videre indover med lett men trang klatring. Til venstre går det et større system, som tydligvis utvikler sig opover, og indebærer klatring af ukendt vanskelighetsgrad. De nedre regioener blev undersøgt av RØ SL og KØ året før, og efter noget ubehagelig nedklatring og nogen trange sprækker med bridgeteknik og en kort trang pitch endte holdet op i en mulig dig.
Vi har ikke haft noget kort over grotten, det er oplagt at de første partier er heftigt besøgt, men at det muligvis er potensiale for originaludforskning her - både opover og nedover.


Grotta Su Palu 30/12 - 1/1 (Palu - ? - Præst - En præst gemte sig i følge et sagn i åen som kommer ned på modsat side af indgangen. Jeg husker ikke hvem som var efter ham)
Hovedelementet i hele Sardinenturen var at komme igennem den meget trange meget våde passage som stoppet RØ, SL og KØ året før. Medbragt til dette formål var 2 våddragter. Passagen var trang, men mindre trang en Coteron-Papa Noel linken i Matienzo. Så KØ var mentalt godt rustet og gik først bla ud fra den betragtning at kom han igennem, ja så kom alle nok igennem. Efter 'sifonen' som italienerne kalder den, kommer man ind i den fossile Alta Loma (høj(tliggende) gang), som er rig på formasjoner og som efter ca 500 meter ender i la Confluenza (sammenflydningen), der de aktive trange pasager møder Alta Loma og gennem en ufattelig labyrint af nedfaldne blokke går over i The White Nile. Denne er aktiv og må vades, ved høj vandføring i vann til mellem knæet og livet. The White Nile er rigt dekoreret, flowstones og orgelpiber veksler med kridhvide gardiner som nogen gange næsten spærrer den 3-6 meter brede (over 50 meter dybe) sprække som White Nile har skabt. Hele tiden Spankulerer man i vandet som strømmer over det hvide marmorgulv. Efter ca 200 meter er det op på venstreside i sprekken for at komme rundt La Cascata (vandfaldet) og efter lidt udsat traversering først 1 pitch (8 meter) efterfulgt af en trang travers og en anden 8 meters pitch, og man står atter på den hvide marmor med det kolde vand. Efter yderligere 400 meter er det fuldt stop ved en sø på 30 x 100 meter, som via en sifon står i forbindelse med Grotta su Spiria og således er en del av Sardiniens LÆNGSTE system (snart 50 km). Herfra leder en godt skjult passage til El Alemein, der som navnet antyder er en stor sandbanke. El Alemein er den perfekte camp, med friskt vand - god luft og masser av plads (og masser af synlige tegn efter tidligere campister - store bobbelplastduge ligger pænt sammenfoldet, et par gasbrændere og noget konservers står klar til de som har glemt madpakken). Her slår vi os ned efter 6 timers herlig vading.

Dagen efter roder vi lidt rund i Blue Nile, en anden aktiv passage som også munder ud i søen før sifonen til Su Spiria. Efter et par timer finder vi den udsatte, med gamle slidte reb sikrede passage som fører os ind i Lillipoot  - Su Palu's centrale sal, over 80 meter høj, 600 meter lang og mellem 20 og 60 meter bred. Her er det letfremkommeligt, og snart befinder vi os i Finale di Lillipoot, hvor Pozzo Oliena (Olienas brønd) kommer ned fra grottens øvre regioner. Her stopper vi og vender tilbage for at finde det freatiske rør Peyote, som via en kort pitch fører os til Sand Creek og derfra tilbage til Blue Nile, men lengere oppe end vi rodede rundt om morgenen. Antonio anbefalte Blue Nile, og vi takker ham for den anbefalning - her er det bare dejligt at være. Vi prøvede at følge Blue Nile tilbage til El Alemein, det gik ikke og efter at have passeret igennem Lillipoots mægtige rom befinder vi os atter i leiren efter 11 timers aktivitet. 

Det er Nytårsaften, men ingen af os registrer det før dagen efter. KØ skærer sig dybt og meget blødende i tommelfingeren, og det bestemmes at forlade El Alemein klokken 03:00 efter 5 timers søvn for at ha tid nok til at gå de 10 kilometer der er fra udgangen til gsmdækning, og blive hentet af Mette før det blir mørkt. Med andre ord, vi forlader grotten samme vej som vi kom efter 48 timer og 2 overnatninger, meget vand og meget sand.

Vi er på Sardinien til næste vinter også - regner med ca 2 måneder - december og januar